tirsdag den 16. september 2014

LCHF: Pasta Frutti di Mare - eller pasta med alt godt fra havet


Vi elsker at spise fisk - og denne ret gør sig rigtig godt. Den er cremet, og der er god smag fra fisken - uden det bliver for "fisket". Server den med squash-getti (vores er selvfølgelig lavet med vores Gefu Spiralfix) og et gavmildt drys parmesan - mums!

Til 4 personer:
1 løg
1 fed hvidløg
5-600 g blandet fisk - det kan både være de der frosne fiskeblandinger, eller en selvvalgt blanding. Vi bruger typisk 300 g laks, 100 g rejer og 100 g muslinger - men anden fisk er også velkommen
1 dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
1/4 liter fløde
Salt og peber
1 bundt persille
Parmesan

Hak løg og hvidløg fint og svits det i olie i en stor gryde.
Skær fisken i mundrette tern og tilsæt det til gryden. OBS: Hvis du bruger rejer og muslinger, skal du vente med at tilsætte dem til senere.
Lad det svitse kort, til fisken har taget lidt farve.
Tilsæt tomatpure, hakkede tomater og fløde og lad det simre, til saucen tykner - ca. 10-15 minutter.
Tilsæt rejer og muslinger de sidste par minutter.
Smag til med salt og peber.
Hak persillen fint og tilsæt den til retten lige før servering - gem gerne lidt til pynt.
Server med parmesan revet over.

Follow on Bloglovin


Vores indlæg kan indeholde links til produkter fra LCHFbutikken, hvor vi får kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til produkter, vi selv bruger og er tilfredse med.

2 kommentarer:

  1. Hihi. Der står "frugt fra stranden". Men hvor ser det dog lækkert ud. Bliver helt lækkersulten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep - det er det, det hedder på min yndlings-italienske :) Og tak!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...